Jeg kan godt lide at tænke på tingene. Jeg kan også godt lide at stille spørgsmålstegn ved tingene – nogle gange bare for det.
Jeg nørder mig ind i nogle ting. Andre ting er jeg ekstremt uinteresseret i.
Jeg er også blevet tante for klimaforandringer, på trods af min hidtil, i sammenhængen, ung alder.
På denne blog kan du læse det meste af, hvad der passer ind i min tankeverden. Fra social kritik til skønhed 40+ til pinlige historier til…
Velkommen! 🙂
Med andre ord, nu starter jeg min – hvad jeg synes er sidste uge på den udfordring, jeg fik det 1 mars. 31 dage med en eller anden form for motion, som i mit tilfælde landede i yoga. Jeg har ønsket at gøre det så længe, men fik mig aldrig til. Ikke i det omfang, at jeg planlægger at øve yoga tre gange om ugen og derefter gøre det hver dag. Det har holdt et par, tre uger – ikke mere.
Men som sagt hvor; nu er jeg i den sidste uge – og jeg har også erhvervet en yogamåtte og to yogablokke (Jeg glemmer konstant, hvad det hedder). Og jeg ved, at jeg griner over dette, men jeg er så utrolig glad og taknemmelig, at jeg besluttede at gå mest ind på det grundlæggende af grundlæggende niveauer, for at gøre det lettere for mig selv. Jeg kender mig selv og ved, at hvis det bliver for hårdt, skider jeg på det. Og dette kom tydeligvis på det rigtige tidspunkt, fordi jeg stadig gør det, delvist faktisk synes, det er lidt sjovt. Sjovt nok til at få en yogamåtte – og hvis jeg har erhvervet en yogamåtte, vil jeg fortsætte med at lære senere, fordi det burde have været pengene værd.
Og smid penge væk i søen, Jeg har absolut ikke noget ønske om det. 🙂
Så – tre uger med yoga, til dato. Hvad der faktisk er sket?
Til at starte med men jeg er imponeret over, at jeg faktisk gør dette. Hver dag. En dag var jeg ved at glemme det, men fik hukommelsen tilbage i tiden, før jeg gik i seng. Det alene er godt for at være mig. At faktisk implementere det, jeg satte mig for at gøre.
Så er der sådan her; Jeg træner aldrig. Udtrykket og ordet øvelse er et af de grimeste bandeord, jeg kender. YUK! Jo ældre jeg bliver, jo mindre kan jeg lide det. Da jeg var yngre, kunne jeg i det mindste til tider få det indtryk, at jeg ville træne, men nu er det helt fint at gå med hunden.
Men med stigende alder (Jeg fyldte 45 sidste uge) det er ikke tilfældet, at kroppen bliver glattere og lettere at håndtere, hvis du ikke bruger den. Jeg har sygekompensation, så jeg er hjemme hele dagen. Computeren bidrager til tidsfordriv, og symaskinen med skabelse. Hverken gavner min krop meget, og tro mig – Jeg er mere end fuldt ud klar over det. Jeg er stiv og ufleksibel som en død hval på tørt land. Jeg har haft problemer med nakke og skulder siden jeg var teenager. Knæ og tæer (!) er begyndt at vakle gennem årene og har nået sit højdepunkt de sidste to, tre år eller deromkring.
jeg vil gerne vende tilbage til at være så adræt som jeg var i mine yngre teenagere. I gymnasiet tog jeg dansetimer i jazz, bug og nogle grundlæggende kurser i latin. På det tidspunkt kunne jeg gå ned i splittelserne uden problemer, men frem for alt var jeg mobil. Det er ikke meget sjovt at vågne op på en smuk dag måske 30 år senere og opdag, at det uden at være bemærket er blevet gammelt på den måde, at det krøller i leddene, og du har brug for en rullator for at komme ud af sengen.
Jeg kommer sandsynligvis aldrig at være helt så adræt igen – og jeg kan faktisk leve med det. Det er ikke nødvendigt at gå i splittelser, kan jeg tænke. Men det ville være rart at føle mig mere mobil, end jeg har gjort i mange år. For ikke at nævne, hvor dejligt det ville være at undgå smerter i nakke og skuldre.
Og ved du hvad?
Selvom jeg gør det “kun” gjort det enkleste af simpelt – super korte træningsprogrammer med korte, super enkle øvelser, og endda enklere og kortere sessioner, hvor en enkelt øvelse gennemgås grundigt – så jeg tror, jeg er faktisk begyndt at blive mere mobil, især i nakken.
Og om det er sket den “kun” så enkle ting, Jeg spekulerer på, hvad der vil ske, når jeg begynder at gøre mere “passende” passere. Denne uge er jeg startet med en let ca. 20 minutter går lang. Det skal jeg gøre hele ugen – og forhåbentlig også fortsætte med at øve individuelle øvelser for at komme ordentligt til fundamentet. Næste uge prøver jeg en anden træning, og min plan er, at jeg med tiden vil tage mig til en lidt længere og noget mere avanceret træning.
Og tænk bare du hvad der vil ske med min krop dengang. 😮
Over tid, måske både knæ og tæer bliver mere samarbejdsvillige, ud over. Lige nu skal jeg være meget forsigtig, for mine knæ nægter at bøje mere end til en vis grænse – det virker bare ikke. Og tæerne, der, det er frem for alt store tæer, der ikke ønsker det, jeg vil have. De er stive og samarbejdsvillige som tusind. Men hvem ved det, det kan ændre sig, også det. 🙂