Självporträtt

 

Jeg kan godt lide at tænke på tingene. Jeg kan også godt lide at stille spørgsmålstegn ved tingene – nogle gange bare for det.

 

Jeg nørder mig ind i nogle ting. Andre ting er jeg ekstremt uinteresseret i.

 

Jeg er også blevet tante for klimaforandringer, på trods af min hidtil, i sammenhængen, ung alder.

 

På denne blog kan du læse det meste af, hvad der passer ind i min tankeverden. Fra social kritik til skønhed 40+ til pinlige historier til…

 

Velkommen! 🙂

Oversættelse

Indstil som standardsprog
 Rediger oversættelse

Jeg formodes ikke at være den eneste, der hænger sammen med Sam og Dean Winchester i det 15 sæsoner lange serier Overnaturligt. Jeg er lige begyndt at se det fra starten, efter at have set de sidste tre sæsoner, som jeg ikke har set.

 

Supernatural

I årenes løb løb Jeg har været meget delt med Supernatural. Jeg begyndte ikke at følge serien før en håndfuld sæsoner i, men når jeg startede, kunne jeg ikke stoppe. Først i sæsonen 12 (jeg tror) Jeg opgav, og så fordi jeg troede, at indholdet af serien blev mere og mere usandsynligt og for det meste bare akavet.

Men så blev det meddelt sidste sæson ud for nogle år siden, og jeg tænkte ok – Jeg ser de sidste sæsoner, bare fordi. Og hvordan havre; der er da absolut intet galt med Jared Padalecki og Jensen Ackles. Min personlige favorit er Padalecki, men Ackles går ikke ud for valg, han snarere.

Nu har jeg gjort det set alle årstider, og besluttede at starte forfra bare for at få hele konteksten tilbage. Og jeg kan heller ikke stoppe med at se denne gang (hvilken tid i rækkefølgen jeg har mistet antallet af for længe siden).

Der er nogle Tv-serier, der er på en bestemt måde. For at være i stand til at værdsætte dem er du nødt til at acceptere, at de er på den specielle måde. Supernatural er en af ​​disse serier. Star Trek, især de ældre årstider, er også sådan.

For dem der har ikke set Supernatural det er en serie om to brødre, der kæmper for at udrydde det onde i form af forskellige monstre. Jo længere ind i serien du kommer, jo mere handler det om ekstremt store sammenhænge, religion og så videre – og det var her, jeg begyndte at blive træt. Der er meget vold og noget sex, selvom sexscenerne ikke er meget tætte.

Men det der er alt, det bedste ved denne serie er forholdet mellem brødrene. På den ene side er det yderst morsomt at se deres konstante ståhej, og jeg må sige, at forfatterne virkelig har fundet det rigtige sprog i søskende skænderier. Utroligt sjovt. Men det er også så utroligt smukt at se den intense kærlighed og loyalitet, brødrene har over for hinanden, og i hvor lang tid de går for at være for deres bror. Dette er, jeg tror, hvad jeg synes er alt, smukkeste i hele serien. De gennemgår flere kriser indbyrdes, men kommer altid igennem dem og kommer ud på den anden side.

Dele af det Jeg er generet gennem årene er, hvordan serien gradvist blev større og “værre” uhyre. Ikke alt er heller et monster, for den del. Men som brødrene siger til hinanden; nogle af monstrene og andre, de støder på, er virkelige “pikke”. Det tog mig et stykke tid, men til sidst syntes jeg, det var for meget.

Men det var det også det er det med sidste sæson, og selvom det kom for nogle år siden (jeg tror) Jeg har ikke set det indtil nu.

Og det skal jeg indrømme, at jeg er lidt sat til sidst. Det sluttede overhovedet ikke som jeg havde forestillet mig. Jeg antager, at du, der læser, har set serien, eller er ligeglad – men at begge brødre fik lov til at dø i sidste ende var måske ikke helt uventet (selvom jeg personligt tænkte på noget helt andet).

Hvis jeg havde havde været involveret i at skrive denne serie, ville jeg sandsynligvis have afsluttet det med en eller begge brødre, der vågnede op fra en drøm, til et helt almindeligt Svensson-liv. Måske endda som barn igen, med hele sit liv foran ham. Med eller uden monstre.

For selv hvis Jeg syntes, den sidste episode var både god og god, det var lidt som afslutningen på Ringenes Herre. Det sluttede aldrig (allerede, naturligvis, Mænd.. ). Slutningen gik bare og fortsatte, og når det virkelig sluttede, var det fint i sig selv, med bare lidt sødme over det hele.

Så jeg er ikke nødvendigvis skuffet, men jeg synes heller ikke, at det var den bedste afslutning på en tv-serie, jeg kunne have forestillet mig. Især ikke en serie som Supernatural.

Jeg kan godt lide Supernatural. Det er en rigtig flot serie. Ganske quirky på nogle måder, utroligt godt på andre måder, det er fyldt med øjen slik, den är sexistisk på en hel del sätt, kontrastfylld, oerhört amerikansk i sin inställning till familj, humoristisk och underhållande, våldsam och kärleksfull… der, som synes så faller den mig i smaken rätt bra, rent faktisk.

Dock är jag tacksam över att de valt att avsluta den. Det är få serier som klarar sig såhär länge, och innan sista säsongen annonserades ut tröttnade jag för flera säsonger sedan. Det är svårt att få till säsong efter säsong med vettigt innehåll utan att dra på mer och mer tills det blir ohållbart.

Och med det sagtdet ska bli otroligt intressant att se Jared Padalecki och Jensen Ackles i framtida produktioner. Padalecki ska ju vara med i en ny serie, Walker, så selvfølgelig er jeg nødt til at se det.

Mænd overnaturlige, det vil altid være der.

Og for det hvem undrer sig; Jeg ser min tv-serie Netflix og Amazon Prime.