Jeg kan godt lide at tænke på tingene. Jeg kan også godt lide at stille spørgsmålstegn ved tingene – nogle gange bare for det.
Jeg nørder mig ind i nogle ting. Andre ting er jeg ekstremt uinteresseret i.
Jeg er også blevet tante for klimaforandringer, på trods af min hidtil, i sammenhængen, ung alder.
På denne blog kan du læse det meste af, hvad der passer ind i min tankeverden. Fra social kritik til skønhed 40+ til pinlige historier til…
Velkommen! 🙂
I dag fejrer jeg min 131:et pas med yoga. Hver dag i 131 dage har jeg lavet yoga. Nogle dage har jeg været træt, følte mig akavet på grund af det ene eller det andet (eller varme), men hver dag har jeg gjort noget. Ikke hver dag har været en hel træning – men oftest. Måske en gang hver fjortende dag har jeg gjort en eller to stillinger og lad det være sådan. Men hver dag – hvad som helst.
jeg har ønsket gør yoga dagligt i nogen tid, rent faktisk. Det er noget, der har ligget i dvale bag i mit sind i flere år – mindst. Men jeg har svært ved at få røv ud, og dette med fysisk anstrengelse er ikke rigtig min ting. Jeg er startet et par gange, og som sædvanlig er det løbet ud i sandet.
Men denne denne gang blev jeg udfordret. Af den rigtige person til, at det fungerer. Og det fungerer.
Det føles lidt især, at have opnået 131 dage med yoga. Den første 31 var en udfordring. Den næste 100 dagene var også en udfordring. Og nu er udfordringen forbi. Det mærkelige er, at i stedet for at føle sig lettet og ligesom i “Åh, hvor fint, nu er jeg fri”, Jeg føler det modsatte. Nu føles det som om jeg vil fortsætte hele mit liv.
Daglig yoga er sandsynligvis blandt de bedste, der er sket for mig.
Der er mange ting der er sket. Begge fysiske, mental og mental. For det meste ganske umærkelig, i det mindste for andre. For mig er skiltene ofte så små, at jeg spekulerer på, om jeg ser i syne, ønske-se eller på anden måde narre mig selv. Men jeg tror faktisk, at sådanne ting virkelig sker.
I dag opdagede jeg for eksempel at den smerte-pukkel, jeg har under min hals – den har siddet der i et par år, næppe synlig. Jeg må se igen, flere gange i mindst en uge eller deromkring for at se, om det stadig ser sådan ud. Jeg finder det ekstremt vanskeligt at tro, at det begynder at forsvinde, men på den anden side – i modsætning til før jeg startede yoga og altid havde smerter et eller andet sted, Jeg har nu stort set ingen smerter overhovedet, et eller andet sted. Så jeg antager, at der måske er grund til at tro, at pukkel begynder at forsvinde. Det ville værre dejligt, fordi det ser forbandet godt ud.
En anden utrolig sjov ting der skete er at jeg begyndte at læse igen. Der er i sig selv mindst en anden grund til det (læsebriller – Jeg er 45, Trods alt!), men efter mange år uden nogen evne til at koncentrere sig om en bog, Jeg kan nu sidde et par timer og læse. Det alene er helt fantastisk, og jeg er overbevist om, at det er yoga og fokus og koncentration, der kræves der, hvilket påvirkede min evne til at læse igen.
Fysisk har mine knæ er blevet usædvanligt meget bedre. Da jeg startede for lidt over fire måneder siden, kunne jeg ikke bøje mig (især rigtigt) knæ mere end 90 grader. I dag kan jeg gå ned til en kransestilling (du squat med dine fødder vendt udad og dine knæ bredt fra hinanden) og op igen uden problemer. Imidlertid tør jeg ikke squat uopvarmet endnu – men det vil sandsynligvis komme til sidst. Der er andre stillinger, som jeg ikke tør påtage mig endnu, fordi de kræver lidt mere af knæene, end jeg kan klare lige nu. Men som jeg sagde var; det vil.
Jeg følger det samme pass jeg fulgte siden jeg turde give efter 40 minutter om dagen. Det er en super begynder-session med lange forklaringer og demonstrationer. Det lyder måske lidt fjollet, men jeg har fået en række stillinger alene, og nu er det en relativt fyldt træning, hvor jeg bliver i enhver position et sted imellem 5 – 10 lang, dybe vejrtrækninger. Jeg vil føle, at det giver effekt i kroppen, før jeg går videre til det næste.
jeg vil tilføj flere stillinger, mens du går. Garland-stillingen har været ny i et par dage, og der er mere, jeg skal lære. Men lige nu er det alt for varmt for mig at være i stand til at blive involveret i at lære noget nyt. Det er bare fint at spray-svede til det, jeg allerede ved.
En ting som føles sjovt nu, når jeg stadig tror, at jeg ser faktiske fysiske ændringer, er at jeg kan begynde at sætte nogle mål. Næste sommer tror jeg, at jeg måske har det godt. Måske god nok til at turde gå i bare linned udendørs (flagrende arme). Måske for at kunne bære en anden slags sommertøj end jeg gør nu (og så klæder jeg mig stadig anderledes nu sammenlignet med før). Men netop det for at sætte mål med min yoga, og forhåbentlig, som, ved også hvad jeg skal gøre for at nå mine mål.
Med andre ord, jeg kan bestemt ikke i ord, der udtrykker min taknemmelighed og fascination for, at jeg gør min yoga – Daglige. Fi-fan, det er så forbandet ascoolt, så det er svært at tro, det er sandt. Jeg ser frem til at møde mennesker, jeg ikke har set i lang tid, bare for at se om de ser en forskel. Og de mentale og følelsesmæssige ændringer, der også synes at foregå uden at jeg virkelig har bemærket det – såååå fedt nok!
Det bemærkes, at Jeg er forbandet tynd og også superhæmmet af mig selv? 😀
#yogaFTW