Jeg kan godt lide at tænke på tingene. Jeg kan også godt lide at stille spørgsmålstegn ved tingene – nogle gange bare for det.
Jeg nørder mig ind i nogle ting. Andre ting er jeg ekstremt uinteresseret i.
Jeg er også blevet tante for klimaforandringer, på trods af min hidtil, i sammenhængen, ung alder.
På denne blog kan du læse det meste af, hvad der passer ind i min tankeverden. Fra social kritik til skønhed 40+ til pinlige historier til…
Velkommen! 🙂
… der gøres ikke mange knob yoga. Overhovedet, rent faktisk. Det er nu en uge siden jeg lavede min sidste yogasession – og jeg savner det. Min muskelbetændelse eller hvad det nu er, der under den ene balde og ned på bagsiden af låret, har ikke givet op endnu. Det begynder at blive meget bedre, men er stadig ikke godt. Du aner ikke, hvor frustrerende det er.
Det mindste problem er, at jeg ikke kan lave min yoga. Og tro mig, når jeg siger det; det er fysisk umuligt. I princippet strækker hver eneste position ryggen af låret og balderne på en eller anden måde. Det er ikke muligt, fordi jeg slet ikke kunne bøje mig frem uden mere eller mindre at dø.
Men det er andre småting, der er endnu mere patologisk irriterende. Som ikke at kunne læne mig til siden, når jeg sidder på dassen, at tørre mig (alle piger ved hvad jeg mener). Som at have brug for støtte til at rejse sig fra en stol. Som om det er en muskel, der bruges til at skubbe væk, når du går, og det bliver derfor akavet at gå op ad trappen eller op ad en bakke. Jeg undgår skråninger så langt som muligt netop fordi det gør ondt, men jeg bor på tredje sal – hvor sjovt det er kan du selv regne ud.
Men det er også så latterlige små ting som at gøre det lort at binde skoene. Jeg har en skidt balance, så jeg skal sætte min fod på en stol, når jeg binder dem – men for næppe at kunne bøje sig frem for at nå snørebåndene, fordi det gør ondt i røv og bag på låret! Du forstår, hvor forbandet det er pinligt. For slet ikke at tale om at samle hundepis op. For så skal jeg ned af bakken, uanset hvor ondt det gør. Det bliver en meget bredbenet hundepukkel, kan jeg sige.
Så dette med at lave en fold fremad (stå dobbelt vægt med hænderne på ryggen og hovedet mellem knæene, type) lige nu er helt udelukket. Ikke fysisk muligt. Så i stedet for at gøre hvad jeg vil og har det bedst med – yoga, Jeg har i stedet nydt at træne mine arme og talje. Det er det, jeg ellers ville se som et supplement til yoga, men fordi jeg alligevel vil lave NOGET, så det har fået lov til at være sådan, mens. Og sandsynligvis kan jeg fylde op omkring 40 minutter med det, så det virker.
Men det er ikke min yndlingsform for træning – langt fra. Yoga er sådan set blevet mit sutetæppe på den front. 😀
Der er nogen enkelt fordel jeg kan se med dette – faktisk kun en. Det er det – Jeg har dyrket min yoga dagligt siden da 1 mars. Kroppen har ikke fået en direkte pause eller hvile, undtagen når det har været som alle andre, den lækreste. Men selv da var det kun et par dage, at jeg begrænsede yoga i intensitet og antal minutter (til næsten ingenting). Dette er noget helt andet. Måske besluttede min krop, at den har brug for lidt hvile for at lande og tage nye skridt. Min private mening er, at den vil udløbe igen i disse dage – men så bliver det en real Nulstil når jeg starter igen.
Kan i øvrigt Jeg sladrer om, at en efterårsjakke jeg syede sidste efterår, som derefter sad ganske stramt, nu hænger og dingler, når jeg tager den på. Stadig dejligt, men synligt stort.
*tjejpiper lite*
Så jeg ser glæder mig virkelig til denne betændelse eller hvad i helvede det er, vil give, så jeg kan starte forfra. BH'erne, jeg købte og fik hjem for et par dage siden, er allerede halvvejs til at blive for store. Selvom en af dem er min favorit, ingen af dem sidder særlig godt. Det er som om jeg er et sted mellem størrelser, hvilket er vanvittigt frustrerende. Jeg har masser af mål med min yoga, nu hvor jeg begynder at se, at der virkelig er sket ting i løbet af denne tid. Det er måske endda sket mere, end jeg troede.
Så krydser fingre fordi alle de smertestillende midler, jeg proppede i mig, alt liniment smurte jeg skinke og lår med, alle de korte hundeture og alt det andet, jeg havde i løbet af den sidste uge, gøre hans del, og at jeg bliver egnet til kamp snart igen. Fordi jeg ikke kan tåle tamejfan.
Jeg vil have min yoga.