Jeg kan godt lide at tænke på tingene. Jeg kan også godt lide at stille spørgsmålstegn ved tingene – nogle gange bare for det.
Jeg nørder mig ind i nogle ting. Andre ting er jeg ekstremt uinteresseret i.
Jeg er også blevet tante for klimaforandringer, på trods af min hidtil, i sammenhængen, ung alder.
På denne blog kan du læse det meste af, hvad der passer ind i min tankeverden. Fra social kritik til skønhed 40+ til pinlige historier til…
Velkommen! 🙂
Elpriserne må være steget. Min seneste elregning var cirka dobbelt så dyr som for et par måneder siden. Faktisk er det ikke rigtig klogt. Meget gerne sommer 2018, da mine elregninger til to værelser og et køkken gik fra ca 250 SEK / måned til over 700 SEK / måned. Fuldstændig sindssyg, selvom jeg i det mindste den gang forstod hvorfor det skete på den måde.
Denne gang Jeg har mindre forståelse for, hvorfor elpriserne er steget ad helvede til. Desuden er jeg irriteret over det. Mens alle med en almindelig løn bestemt mener, at det ikke er så farligt, så det kan jeg oplyse for mig og mange andre, der har en eller anden form for pension (sygdomserstatning til mig), så denne form for stigning er yderst mærkbar.
Man kan tænke det omkring 250 kroner er ikke så mange penge – og det er det ikke. I hvert fald ikke som en sum helt taget ud af kontekst. Men hvis man sætter det i kombination med en lav sygedagpenge, burde det være nok til rigtig mange ting, og også i en periode, hvor økonomien er presset på grund af helt andre ting – så er 250 bruge rigtig mange penge. De penge kunne være nok til en hel masse ting for mig, som jeg nu ikke kan købe, fordi jeg ikke har råd. Medicin, for eksempel.
Nogle gange undrer jeg mig hvis politikerne tænker ordentligt over deres beslutninger, og hvordan de påvirker hvem. Det lyder ofte godt, lige meget hvem der taler (hvis man ignorerer Jimmie Åkesson og Ebba Bush, for det lyder aldrig godt, når en af dem åbner bagagerummet), men i praksis – især når det drejer sig om lavindkomster eller os, der af forskellige årsager ikke kan arbejde.
Det læste jeg forsyningen af el er lav lige nu, og derfor stiger prisen. Jeg forstår, hvordan det fungerer, men hvad jeg ikke forstår er hvorfor så mange mennesker insisterer på at der kommer flere elbiler, indtil der ikke er plads til flere benzindrevne biler. Hvor skal vi gøre med de gamle biler? Hvordan passer vi på alle de bilbatterier, der kommer til at ligge og strø? Hvad gør vi med materialet fra bilerne? Intet af dette skal være særlig miljøvenligt.
Og hvorfra vi el til elbilerne? Hvis der nu er en dårlig strømforsyning, hvad der får politikerne til at tro, at det bliver bedre senere? For hvis der kun skulle være elbiler, når alt kommer til alt, vil udbuddet af el sandsynligvis være væsentligt større end nu, og også stabil. Hvad sker der ellers? Elbiler, der holder op med at køre, fordi strømmen løber tør? Midt på en landevej midt om natten? Midt i en rundkørsel i myldretidstrafikken?
Ufleksibiliteten i det det hele får i hvert fald min hage til at lande på bakken – fra tredje sal.
Det gør elbilerne også den del, at store dele af befolkningen ikke vil have råd til en bil. Jeg vil aldrig kunne købe en elbil, hvis jeg ikke tilfældigvis vinder det store hus på Lotto. Og selvom jeg havde råd til at købe selve bilen – Jeg havde råd til at køre den? Jeg, der ikke engang havde råd til at have en bil nu, med tanke på hvordan benzinpriserne ser ud. Og jeg både vil have og har brug for en bil – selvom jeg har sygedagpenge.
Nogle gange undrer jeg mig hvis jeg skal starte mit eget parti, kun for at tage fat på spørgsmål, som de andre partier helt savner. Såsom at sikre, at alle føler sig trygge – og så mener jeg ikke et øget antal politibetjente, skærpede straffe og så videre. Sikkerhed er et meget større begreb end som så, og det er der jeg tror de savner så meget.
Men hvem er jeg klynker. Jeg er bare en person, der nyder godt af skattepenge, så jeg burde være taknemmelig og holde kæft.
Det tror jeg, jeg får øv dig lidt mere på det…